+45 28 69 20 00 info@hylde-deluxe.dk

Handelsbetingelser

På denne side finder du Hylde-deluxe betingelser, som gør sig gældende, når du handler med Hylde-deluxe eller hos Hylde-deluxe. Du kan også læse vores generelle regler for god opførsel i Hylde-deluxe – overholdelse af disse betingelser giver god karma for alle loppere og er med til at sikrer, at Hylde-deluxe bliver ved med at være en god oplevelse for alle.

Leje af en stand hos Hylde-deluxe

En stand eller stande kan lejes i vores butik ”Hylde-deluxe

Begrebet ’stand’ forstås som et af Hylde-deluxe defineret arealer.

Når du lejer en stand hos Hylde-deluxe, kan du sætte dine varer op på din første leje dag, i vores åbningstider eller aftenen før (fra kl. 17:00 i hverdage og kl. 16:00 i weekender). Standleje perioden fremgår under ”Administrere stande” på din loppeonline hjemmeside for ”Hylde-deluxe”.
Lejen betales ALTID forud, du kan booke din stand i butikken. Priser for leje fremgår af den gældende prisliste. Der afregnes 17,5% af omsætningen. 

Såfremt din stand ikke er opsat efter 4 dage, i din opstartet lejeperiode, vil din stand blive registreret som “åben booking” og kan dermed udlejes til anden side. Din stand leje vil hermed ikke blive refunderet. 

Fortrydelsesret ved køb i butikken

Når du bestiller en stand hos Hylde-deluxe i butikken, er der ingen fortrydelsesret. ALLE solgte kommissionsvarer er UDEN returret. Elektronik kan testet i butikken, inden køb, på vores demo bord. Ved eventuelle krav fra køber af en vare, f.eks. hvis varen er en kopivare, varen er defekt eller varen har skjulte fejl/mangler og dette ikke fremgår af prismærke/ label, kan varen blive taget retur, salget bliver tilbageført og modregnet i standlejers salg. Alle varer kan fortrydes og returneres, hvis varen endnu ikke har forladt butikken.

På standen

Ved leje af stand, må vare kun placeres på standen og ikke i gangarealer eller andre steder uden forudgående aftale med personale. Vi stiller gratis bøjler til rådighed.

Vi ser gerne at din stand er overskuelig og præsenterer sig pænt. såfremt den ikke er dette, vil du modtage en henvendelse fra Hylde-deluxe, reageres der ikke på denne indenfor 24 timer, vil du blive trukket et gebyr på 20-50.kr afhængig af tiden Hylde-deluxe skal bruge på dette. 

Af hensyn til ånden der er ved loppemarkeder, må der kun sælges brugte varer medmindre andet er aftalt med personalet i Hylde-deluxe. Private må gerne sælge nye varer i et mindre omfang, såsom et fejlkøb. Der må IKKE sælges partivarer, medmindre andet er aftalt med personalet. Hvis du er i tvivl, kontakt da gerne os i butikken hos Hylde-deluxe.

Der må IKKE sælges: Dagligvarer, fødevarer, håndkøbsmedicin, medicin, kosttilskud, ulovligt kopierede produkter, partivarer, dyr, alkohol, tobak, våben, farlige materialer fx gasflasker, trykflasker m.m. eller pornografisk materiale. Vi forbeholder os retten til at fjerne varerne såfremt overstående ikke bliver overholdt.

Varer UDEN pris mærkat ELLER glemte varer vil blive placeret på vores ”Lost & Found” stand i butikken, her vil varen være at finde i 14 dage hvorefter den tilfalder Hylde-deluxe. Det er KUN tilladt at bruge prismærker med Hylde-deluxe logo. Vi accepterer ikke prismærker andre steder fra. Prismærkerne skal gerne udfyldes så detaljeret som muligt med pris og beskrivelse. Der accepteres ikke omskrevne eller overstreget prismærker. Har du behov for at ændre en pris på din vare, skal du påsætte et nyt prismærke på den pågældende vare.

Reklame for virksomhed eller andet såsom visitkort, brochurer m.m. på sin stand eller andre steder, må ikke forefindes og vil blive fjernet samt destrueret.

Handel intern mellem kunder accepteres IKKE, al handel skal foregå via kassen i Hylde-deluxe, overtrædelse af dette kan medføre bortvisning fra butikken.  

Vi forventer at man som standlejer hos Hylde-deluxe er indforstået med at ens varer er rengjort. 

Rabat på standen

Hvis du ønsker at køre rabat på din stand, kan du kontakte personalet i butikken. Hvor du kan vælge i mellem 25%, 50% eller 75% rabat. Personalet vil udlevere et rabatskilt til dig, som du kan sætte på din stand og vil derefter opdatere IT-systemet, så udsalget går korrekt ind. Personalet vil altid sætte din rabat frem til at din stand udløber. Den dag du ikke længere ønsker rabat på din stand, har du som standlejer selv ansvaret for at tage dit rabatskilt ned, samt informere ved kassen at du ikke længere ønsker rabat på din stand. Personalet opdatere hermed vores IT- systemet, så der ikke længere kører rabat på din stand. 

Sikring af dine varer

Du kan ved kassen i Hylde-deluxe leje alarmer til dine varer. Vi har 3 forskellige slags. Priser på alarmer fremgår af vores prisliste og er gældende til varen er solgt eller lejeperioden er slut. INGEN alarmer må forlade butikken. Der er mulighed for at få 1 produkt i aflåst glasmontre i butikken, såfremt der er plads.

Ansvar

Du er selv ansvarlig for oprydning på din stand. Der kan tilkøbes services såsom oprydning pr. dag på din stand eller ugentligt. Hylde-deluxe er IKKE ansvarlig for ødelagte, stjålne eller tabte varer. Hylde-deluxe forsøger at undgå tyveri ved alarmer, årvågenhed, videoovervågning og ingen adgang med tasker. Ved tilfælde af vandskade eller brand er Hylde-deluxe ikke erstatningsansvarlige, men dette kan være dækket af din egen indboforsikring afhængig af hvordan du har tegnet dine forsikringer.  

Udbetaling af tilgodehavende

Efter endt lejeperiode bedes du gå til kassen, så vi kan udbetale dit tilgodehavende, da det IKKE bliver udbetalt automatisk. Dit tilgodehavende vil være at se på din konto mellem den 1. – 10. hver måned. Du har til enhver tid mulighed for at få udbetalt dit tilgodehavende. 

Du kan til enhver tid betale dine varer ved kassen med dit indestående (OBS: Kun ved køb over 10 kr.)

Udløb af lejeperiode

Din lejeperiode fortsætter IKKE automatisk. Hvis du ønsker at fortsætte din lejeperiode, kan vi ikke garantere du kan få den samme stand. Hvis du vil sikre dig den samme stand, er det vigtigt, at du booker eller reserverer perioden af standen allerede ved indgåelse af aftale.

Når din lejeperiode er slut og du tømmer din stand, vil en medarbejder ved kassen, kontrollere dine varer, inden de tages med ud af butikken og med hjem, det er derfor vigtigt du ikke fjerner dine prismærker fra dine varer før du er gået ud af butikken. Du kan blive spurgt om lejeaftale eller ID.  

Din stand SKAL tømmes den sidste dag i din lejeperiode, inden kl. 17.00 på hverdage og inden kl. 16.00 i weekender. (OBS: Ved helligdage kan der være andre tider)

Hvis din stand IKKE er tømt ved udgangen af din lejeperiode, tømmer Hylde-deluxe din stand og du vil blive opkrævet et gebyr for tømningen af din stand, i henhold til den gældende prisliste. De tømte varer vil blive opbevaret af Hylde-deluxe i 1 uge uden nogen former for sikkerhed, hvorefter de vil tilfalde Hylde-deluxe.

Ejendomsret

Sælger er alene ansvarlig for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at sælge varerne på standen. Standlejer indestår for evt. krav overfor Hylde-deluxe.

Sikkerhed

For at du kan indgå en lejeaftale med Hylde-deluxe, har vi brug for en række oplysninger såsom: Navn, adresse, telefonnumre, e-mail, kontonummer m.m. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere vores vare/service til dig. Dine personoplysningerne registreres hos Hylde-deluxe og opbevares. Standlejer er forpligtet til at vedligeholde egne stamoplysninger på loppeonline ”Hylde-deluxe”. Hos Hylde-deluxe opbevarer vi dine oplysninger strengt fortroligt og opfordrer dig som standlejer til at behandle dine logininformationer samt password til loppeonline ”Hylde-deluxe” med fuld fortrolighed.

Øvrige betingelser

Ved brud på lejebetingelserne returneres forudbetalt standleje IKKE. Hylde-deluxe forbeholder sig ret til at ændre åbningstider, indretningen af butikken og lukkedage. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer og udarbejde tillæg til disse vilkår. Hylde-deluxe forbeholder sig retten til at bortvise kunder.